Nordisk ministerråd søger en projektmedarbejder til Nordic Food Policy Lab

Publicerad 12-06-2017 kl. 15.39

De nordiske statsministre præsenterede 30. maj 2017 initiativet Nordic Solutions to Global Challenges. Nordic Food Policy Lab (2017-2019) er et af de seks flagskibsprojekter under statsministrenes initiativ og har til formål internationalt at præsentere nordiske policy-værktøjer der inddrager forbrugerne i at skabe mere bæredygtige fødevaresystemer med fokus på b.la.:

  • Ny Nordisk Mad; herunder den nordiske lære fra at ændre fødevareidentitet og kultur i Norden
  • Nordisk ernæringspolitik; herunder det nordiske samarbejde og nordiske erfaringer fra samarbejde mellem myndigheder, civilsamfund og erhvervsliv i at sikre sundere kostvaner
  • Nordiske initiativer til at begrænse madspild
  • Mærkning; herunder politiker der styrker markedet for bæredygtighedsmærkede fødevarer
     

Nordisk Ministerråds Sekretariat søger nu en projektmedarbejder til Nordic Food Policy Lab. Stillingen er placeret i sekretariatets afdeling for Kultur og Ressourcer.
 
Arbejdsopgaver
Projektmedarbejderen skal under ledelse af afdelingschefen og i fællesskab med to projektansvarlige rådgivere håndtere planlægning, eksekvering, koordinering og videreudvikling af indsatserne under Nordic Food Policy Lab for dermed at fremme fødevarepolitiske løsninger på fødevaresystemernes globale udfordringer.
 
Du kommer til at arbejde i krydsfeltet mellem profilering og politik ved at synliggøre og sprede nordiske løsninger. Dit arbejde bliver blandt andet at bidrage til nordiske løsningskatalog for bæredygtige fødevarepolitiske løsninger, styrke nordiske og internationale netværk angående innovativ fødevarepolitik samt planlægge og eksekvere internationale events.
 
Du vil få en stor indflydelse på dine egne arbejdsopgaver. Som en del af arbejdet vil du også kunne få andre opgaver relateret til statsministerinitiativet Nordic Solutions to Global Challenges samt repræsentere Nordisk Ministerråd i diverse internationale sammenhænge.
 
Nordic Food Policy Lab vil sikre størst muligt relevans ved at være i løbende dialog med sine samarbejdspartnere og tilpasse projektet til efterspørgslen fra samarbejdspartnere både i Norden og internationalt. Du skal derfor være forberedt på at arbejdsområdet er dynamisk og at dine konkrete arbejdsopgaver vil udvikle sig over tid, ligesom arbejdsbelastningen kan variere afhængig af hvornår der f.eks. skal eksekveres internationale events. I arbejdet indgår en del rejser og aktiviteter væk fra huset.
 
​​Kravprofil
Vi søger et kommunikativt talent med et stærkt netværk indenfor madområdet, som har evnen til at være omdrejningspunkt for flagskibsprojektet Nordic Food Policy Lab; bl.a. gennem at udnytte sociale medier til professionel kommunikation rettet mod et internationalt publikum.
 
Du har akademisk uddannelse, erfaring fra arbejde i og omkring fødevarepolitik i Norden samt gerne erfaringer med projektledelse. Det er en fordel om du har erfaring med at udvikle kreative koncepter og eksekvere events.

Arbejdet forudsætter at du er en initiativrig, drivende og selvstændig person samt at du er analytisk stærk, kan holde fokus på resultater og evner at navigere i komplicerede processer. Du bør kunne varetage strategisk projektplanlægning og koordinering samt holde overblikket i arbejdssituationer, hvor mange forskellige arbejdsopgaver skal håndteres samtidigt.

Du skal have gode sociale kompetencer og synes om at samarbejde med forskellige typer af fødevarepolitiske aktører fra mange forskellige lande. Du skal kunne formulere dig skriftligt og mundtligt på engelsk samt et af Nordisk Ministerråds officielle sprog (dansk, norsk eller svensk).

Mere information
Stillingen er en et årig projektansættelse med mulighed for forlængelse indtil projektets afslutning i med udgangen af 2019. Der er tale om en fuldtidsstilling placeret i Nordisk Ministerråds Sekretariat i København. Ansættelsen sker på lokale danske løn- og ansættelsesvilkår.
 
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingschef Mikael Höysti på telefon +45 21717110, mikh@norden.org eller seniorrådgiver Mads Frederik Fischer-Møller, +45 29692943, madmol@norden,.org. Spørgsmål om ansættelsesvilkår besvares af hr@norden.org
 
Vi ser gerne at du kan starte i stillingen august/september 2017. Hvis du ønsker at søge stillingen bedes du venligst senest mandag den 26. juni 2017 sende os din ansøgning og CV ved at ansøge herunder.

Titel:
Projektmedarbejder

Organisation:
Nordisk Ministerråds sekretariat

Afdeling:
KR - Afdelingen for Kultur og Ressourcer

By:
Nordens Hus, Köpenhamn

Ansøgningsfrist:
26. juni 2017

Ansættelsesvilkår:
Lokale vilkår

Kontaktpersoner:
Hvis du vil vide mere om stillingen kan du kontakte afdelingschef Mikael Höysti på telefon +45 21717110, mikh@norden.org eller seniorrådgiver Mads Frederik Fischer-Møller, +45 29692943, madmol@norden.org. Spørgsmål om ansættelsesvilkår besvares af hr@norden.org.

För mer information se:
https://norden.emply.net/recruitment/vacancyAd.aspx?publishingId=81db0758-7e77-4dde-bb34-6d7c9a1e73bd